Lise, Henrik & Cecilie


Det er ikke til at forstå at vi har boet her mere end et år efterhånden. Henrik arbejder stadig på huset - det er som om han slet ikke kan få nok.
Det er lidt sjovt, så grebet Henrik er af det med at sætte hus i stand. Han nyder at rode og regere og det er kun dejligt. Jeg tror ikke der var mange af os, der havde regnet med at han ville spinge ud som handyman.
Abbonnementet på "Smag og behag" er byttet ud med "Gør det selv" magasinet og Harald Nyborg er blevet hans foretrukne butik i Københavns området.
Der ER også sket meget med huset det sidste år. Det vil I kunne se på de forskellige billeder, der ligger inde i billedgalleriet (Du finder linket oppe i menubaren).
Det er et helt andet hus efterhånden.

Han er faktisk temmelig stolt af sig selv og det er vi andre bestemt også. Det er imponerende alt det han har vist, at kunne selv.
Og det er der vist også grund til - at købe et gammelt hus, af en sælger som ikke helt har vist hvad hun har haft med at gøre (og samtidig har lavet en god gang klamphug hist og her) har vist sig at skabe en del uforudseete situationer.

Ud over et kæmpe arbejde med at sætte overetagen i stand så er der skiftet vinduer og hele facaden er pudset (inkl. nyt indgangsparti).
Vi fik behørig assistance til overetagen men vinduerne de er isat af Henrik og svigerfar Ole - helt og aldeles alene. Og det har de gjort rigtig godt. Det var skægt at opleve Hr. Thomsen gå til den i dagtimerne, men at brække gamle vinduer ned så alt var klart til Henrik kom hjem fra arbejde. Og de gav den hele armen kan jeg godt love....
Som I vil kunne se på billederne valgte vi Dannebrogsvinduer til huset og det er vi glade for. De klær huset SÅ godt og det er vigtigt at vælge noget der passer til husets stil.

I foråret 2006 gik tiden mest med at få lavet trapperummet op til overetagen færdig. Henrik eksperimenterede med hjemmelavet skibsplank og resultatet er ret fantastisk. Det er blevet et virkelig dejligt og funktionelt rum.
I slutningen af Juni (mens Lise var i Madrid) blev der virkelig gået til den igen. Hele huset blev pudset med hjælp fra en bekendt. Det temmelig grimme og meget lidt klædelige indgangsparti blev revet ned og der er nu lavet et helt nyt - anderledes stil a la en terasse i træ.

Så er der gang i den igen. Henrik er netop blevet færdig med vores nye skur. Jeg har endnu ikke taget billeder indefra, men det er nu mest fordi der roder så forfærdeligt derinde. Nu er han nemlig igang med at flytte kældertrappen, så skuret bliver brugt som saveværksted. Så i øjeblikket er alt det, som burde stå inde i skuret - altså placeret udenfor. Jeg har puttet lidt billeder op så I kan følge med i "projekt skur". Desværre kan I altså ikke se den yndige lyseblå farve der er malet med derinde. Hvem andre i Danmark har et skur med trægulv og lyseblå vægge ? Nå ja - jeg skylder måske lige at sige, at trægulvet i virkeligheden er et plastiklaminat gulv fra Bilka. Men det var altså billigere end så meget andet - og så nemt at gøre rent som Henrik så praktisk har konstateret. Og flot ser det - der skal nok komme billeder :-)         
               



Sidst opdateret 18.februar 2007


Kontakt information:

Lise Kronborg
Henrik Jakobsen
Cecilie Kronborg

Backersvej 179
DK-2300 København

familie@helice.dk

Henrik: +45 2999 8613 Lise: +45 2321 8462 Cecilie:+45 3115 2771 Alle: +45 3282 1532